Dagsorden og referat
bestyrelsesmøde
2/5 2023
Til stede: Anette, Poul, Pernille, Jens, Thorkild, Anders
Siden sidst
Formøde: Per Henrik fra Maarslet Avis, Hans Petersen (tilknyttet Mårsletbladet), Stig fra Tranbjerg-Mårslet avisen om kommunikation samt en borger med interesse for Mårslet.
Ad 2) FU oplyser, at de ønsker at forbedre sin kommunikation med borgerne i 8320. Bl.a har de indført et autosvar, der viser, at henvendelser drøftes på kommende FU-møder. Per gjorde opmærksom på, at han ønskede et “menneske”, der svarer fx inden for en uge. Opgaven er lidt kompleks, idet FU bruger Mårsletbladet og de digitale netaviser arbejder anderledes. I forhold til det af kommunen udsendte forslag til etablering af sammenhængende natur/skove opfordrede Per H til at FU kunne bede kommunen om at finde nye måder at inddrage borgerne på. Emnet egner sig måske til at arbejde sammen med de øvrige fællesråd. Der er enighed om, at de centrale planer om udvikling af kommunen er voldsomt tunge for menigmand. Per Henrik ville ønske, at FU ville se til referater fra Beder-Malling-Ajstrup. FU laver ikke forhandlingsreferat, men beslutningsreferat. Hans udtrykte, at han fandt referaterne fine og tilstrækkeligt oplysende. Stig var tilfreds med kommunikationen mellem ham og FU. FU ønsker igen, at Aarhus Kommune får lavet en stam-platform som hjemmeside. Imens prøver FU at forbedre sin hjemmeside til en mere overskuelig platform. Først spørges Kenneth, subsidiært finder vi en anden, der kan forbedre hjemmesiden. Anders tager fat i Fællesrådet for Beder-Malling-Ajstrup om et fælles afsæt vedr. planerne for de 300 ha i vores område.
Trafikudvalg, Thorkild
Ad 3) Pernille beder trafikudvalget om at få etableret mange flere parkeringspladser. ved skolen og idrætsforeningen. Trafikudvalget ønsker at forbedre Tandervejs tilkørsel til Giber Ringvej samt få løst den øgede trafikmængde ved at få lavet en “nordlig omfartsvej” med forbindelse til Obstrupvej-tilkørslen. Trafikken ad Tandervej. er steget voldsomt siden åbningen af Giber Ringvej. Trafikudvalget har haft møde med med Mobilitetsafdelingen i Teknik og Miljø. Der bliver lavet en ny prioriteret liste over ønskede forbedringer vedr. infrastrukturen, hvor også et ønske om en prioritering af fortove og oplyste stier blev nævnt.
Evt., Poul
Ad 4) Poul præsenterede internetadgangen til kommunens crowd-funding-platform
mht projektet med en andelsbaseret frugtplantage på Bedervej.
pbv
Thorkild