Referat, FU-møde, d. 5. marts 2024

Dagsorden og referat bestyrelsesmøde

5/03 2024
kl. 18.30 – 21.00

Til stede: Poul – Pernille – Thorkild – Finn – Anette

Dagsorden:

1. Siden sidst
Ad 1) Repræsentskabsmøde blev afholdt med deltagelse af ca. halvdelen af
foreningerne. På et af de kommende møder skal vi drøfte afvikling af
repræsentantskabsmøder fremover. Antallet af fremmødte har sikkert flere
forklaringer og er ikke nødvendigvis udtryk for noget negativt. Det bør drøftes,
hvorledes tilknyttede personer til FU påskønnes for deres arbejde. FU fortsætter
med samme konstituering frem til næste repræsentantskabsmøde i 2025. Anders
fortsætter som formand, Jens som næstformand og Thorkild som sekretær.

2. Henvendelse fra borgere, Aarhus Kommune
Ad 2) Thorkild svarer Per Henrik på henvendelsen til FU

3. Repræsentantskabsmøde 2024
Ad 3) Se pkt. 1

4. a) Udvalg for naturudvikling kort; orientering om mulighed for at sende kommentarer til beplantningsplan/dispositionsplan, som kan ses på kommunens hjemmeside den 10. marts. Høringsfrist 2. April
Ad 4a) hjemmesiden er: www.aarhus.dk/nynatur. Finn fremviste foreløbig kort over
en sandsynlig placering af det kommende skovareal ved Vilhelmsborg, langs
Langballevej og op til Giber Å.

4. b) Kort referat af møde med Forvaltningen, Beder-Malling og Holme fællesråd. Eventuelle kommentarer fra FU til foreløbig placering af parkeringsplads.
Ad 4b) Det er vigtigt at lave en løsning til parkering for de forventede mange gæster,
så der måske kan laves en mere overordnet løsning, der også tager højde for
trafikken til Vilhelmsborg. Bedervej er ikke egnet til benyttelse, da den på halvdelen
af strækningen er smal, buet og hæmmet for udvidelse pga. træerne langs.
Trafikudvalget skal se på problematikken og komme med forslag til den mest
gunstige placering, når alle nuværende og fremtidige forhold tages i betragtning.
Anbefalingen skal være fremme senest, når der måtte komme en høringsrunde om
lokalplan

4. c) Arbejdsgruppe; Kommissorium for andel baseret skovrejsning (seneste
udgave). Bilag ligger i mappen, interne møder, 2024

Ad 4c) Papiret/bilaget i sin formulering blev ikke vedtaget. FU kan godt informere om
en gruppe af borgeres initiativ, men det fremlagte forslag om et underudvalg kan ikke forankres i et udvalg under FU. FU’s opgave er at være bindeled mellem borgere og politikere og kan derfor ikke være deltager i projekter, der har karakter af myndighedsopgaver. Finn vil alligevel forsøge at få omskrevet bilaget.

4. d) “Kulturruten”, orientering, møder.
Ad 4d) Finn har holdt møde med direktøren fra Moesgård Museum. Museet er
interesseret i at indgå i et samarbejde. Annette og Finn går ind i samarbejdet. Der
holdes møde i maj. Der bør indgå interaktive informationspunkter, så spadserende
kan få oplysninger om lokaliteter og områdets geografi, geologi og natur.

4. e) Fællesskab i midtbyen, orientering, Realdania.
Ad 4e) Der holdes møde med fremtidsforsker om, hvordan der i Mårslet med de
forskellige institutioner og foreninger kan skabes fællesskaber/cementering af
fællesskaber, og hvordan fællesskaber egentlig kan forstås. Aarhus Kommune har
udpeget nogle områder, hvor der kan skabes rekreative områder i Aarhus Kommune,
herunder Bomgårdshaven. For nuværende er vi ikke vidende om, hvornår et sådant
projekt kan realiseres.

5. Evt.
Ad 5) Poul har haft et møde vedr. ejerforhold på Præstegårdens hovedhus og
Borgerhuset. Forvaltningen kigger på, hvorledes et “mageskifte” evt. kan finde sted.
Der gemmer sig en del jura bag – Der arbejdes på en stiforbindelse fra Visbjergvej og
videre mod Hovstien. Der er ingen umiddelbar tidshorisont, men lodsejere langs
stien er inddraget i processen

pbv
Thorkild