Referat, Bestyrelsesmøde, FU, d. 11/10-2022

Bestyrelsesmøde FU

 

tirsdag d. 11.10 2022 i Multihallen

 

Dagsorden og referat

bestyrelsesmøde

Dagsorden:

Der er ønsket foretræde kl 1900 af de nye medlemmer fra Storhøj Beboerforening

 

Der mødte ingen op. Vi fik telefonisk kontakt og aftalte nyt foretræde ved næste møde.

 

1. Bordet rundt

 

Poul har søgt kommunens crowdfunding division om at lave en hjemmeside, hvor man kan købe gavekort til et æbletræ, hvor håbet er at folk blot donerer og lader træet stå til gavn for lokalsamfundet.

 

2. Fastlægge dato for møde med de sydlige Fællesråd – Thorkild har udfærdiget invitation og Finn kan på mine vegne give input til dato efter rundringning til de andre fællesråd. Vi sigter mod starten af november.

 

Vi mødes i Mårslet Multihal Sal A d. 10/11. Klokken 19

 

3. Angående vores henvendelse til Aarhus Kommune med ønske om igangsættelse af helhedsplan for bymidten er der dd. ikke modtaget andet end en kvittering for modtagelse. Der er dog kommunikation til udvalget, så mon ikke der lander et svar snarligt.

 

4. Der er tilgået invitation til deltagelse i “Debatsalon” i anledning af Planstrategi 2023. Mødet afholdes 2. november 1630 – 1900 i Gellerup. Vi bør søge at deltage, hvis det ikke falder sammen med møde for de sydlige fællesråd.

 

Finn og Jens forventes at deltage. 

 

5. Nyt fra møde i Skovbrugerrådet v Jens

Møde om brug af Fløjstrup Skov og Moesgaard Skov. DN, Sport og fritidsorganisationer, Beder Malling Fællesråd og Mårslet Fællesråd deltog.

Der skal findes nogle kompromisser, der så vidt muligt tilgodeser flest. Konklusionen af møderne skal servere som rådgivning til den politiske debat for Rådmand Nicolaj Bang. Der bliver afholdt fire møder om året.

Mountainbike klubben holdt et oplæg om sporbyggeriet i skovene. Gruppen fandt til enighed om at området må bruges til foretagendet

 

6. Grøn pulje oprettes nu af Nordea fonden til projekter rettet mod bynaturen mm. Vi bør være opmærksomme på denne til mødet med de sydlige fællesråd.

 

Det bliver ført på agendaen til mødet d. 11/10.

 

7. Evt.

Møde på torsdag den 13/10. i BMI-hallen omkring opstart af Helhedsplan i Beder Malling med deltagelse af Stadsarkitekten. Finn, Jens og Poul deltager i mødet med det formål at undersøge, hvordan andre fællesråd griber processen an i forhold til blandt andet udvidelse eller fortætning af byen.

 

Poul har spurgt Kommunen, Brugsen og Vandværket om de vil være med i en ordning med 2,5 ha solceller ved det gamle gartneri på Bedervej. Det vil også være relevant at få private bidragydere med, som så kan få adgang til billig strøm. Mercur Bank er kontaktet som finansiel partner på projektet. Der arbejdes på at lægge budget.