Referat, Bestyrelsesmøde, FU, d. 9/2-2023

Bestyrelsesmøde FU

 

torsdag d. 9.2.2023 i Multihallen

 

Dagsorden og referat

bestyrelsesmøde

  • Til stede: Pernille (virtuelt) – Anette – Anders – Jens – Poul (ref)

    1. Bordet rundt:


    1a. Nyt om solceller

    Ad 1a) Anette, Jens og Poul har talt med rådmand Nicolai Bang og kontorchef Torben Simonsen fra Teknik og Miljø, Aarhus Kommune.

    Kommunen er meget interesseret i initiativet, der passer fint ind i dagsordenen for den grønne omstilling.

    Vi havde håbet, at vi kunne nøjes med en landzonetilladelse, men der skal laves en lokalplan. Dette er en omfattende proces, der vil tage et års tid.

    Normalt kommer anmodningen om en lokalplan ind i en kø, der ofte forlænger tiden væsentligt.

    Men da der er stor fokus på projekter indenfor vedvarende energi, har kommunen øremærket en pulje af resurser, der gør det muligt at gå i gang med lokalplanarbejdet, umiddelbart efter modtagelsen af

    ansøgningen.

    Næste skridt er at få stiftet en forening, der kan ansøge Energistyrelsen om garanti for dækning af udgifterne til forundersøgelsesarbejdet og myndighedsprocessen.

    1b. Udsmykning i rundkørsler

    Ad 1b) I forbindelse med anlæggelsen af Giber Ringvej er der dukket en ca 40 tons tung kampesten. Den er nu placeret ved siden af vejen ved krydset ved Oddervej.

    I forvejen er der i rundkørslen i Mårslet Nord placeret en kampesten, fundet ved anlæg af fjernvameledningen.

    På Giber Ringvej er der to rundkørsler ud for Mårslet, Tandervej og Obstrupvej. Jens har foreslået, at vi opfordrer kommunen til, at placere stenen i én af dem.

    Omkostningen med at flytte stenene er dog så voldsomme, at det ikke er realistisk.

    Jens foreslår, at vi opfordrer Moesgaard til at udsmykke rundkørslerne med sten i en eller anden form: en skibssætning, stendysse eller lign, der kan forbindes med Moesgaard.

    Poul har lavet et forlag til en skulptur, baseret på en sprængt sten.

    2. Eksterne møder


    Møde for de sydlige fællesråd i regi af Oplandspuljen 22. februar

    Next step med de sydlige fællesråd i eget regi

    Ad 2) Sydlige fællesråd

    Næste møde i det nye samarbejde med de sydlige fællesråd er et møde d. 22.02 i Mårslet Multihus.

    Pernille, Finn og Anders planlægger indhold og afvikling.


    Trafikudvalget

    Er reetableret under ledelse af Thorkild 


    3. Forberedelse af repræsentantskabsmøde 

    Kontrol af medlemsliste

    Forberede udsendelse af indkaldelse

    Kontrollere bilag/regnskaber

    Søge tilskud

    Drøfte udkast til årsberetning og hvordan vi kunne inddrage ved at uddybe med oplæg

    Ad 3) Anders udsender indkaldelse og bilag til foreningerne i.flg. adresselisten.


    4. Øvrige:

    Henvendelse fra Per Henrik vedrørende åbenhed om Fællesrådets arbejde

    Ad 4) Vi opfordrer til at man ved henvendelser til FU anvender mailadressen maarsletfu@gmail.com.

     

    5. Evt.

    Ad 5) Poul foreslog, at der laves et oplæg til en debat omkring forskønnelse af det synlige åløb, vest for Tandervej.

    Mårslet d. 09.02.2023

    Poul H Poulsen