Referat, FU-møde, d. 2. april 2024

Dagsorden og referat bestyrelsesmøde

2/04 2024
kl. 18.30 – 21.00

Til stede: Poul – Jens – Thorkild

1. Siden sidst
Ad 1) Thorkild har svaret Per Henrik på hans henvendelse vedr. afvikling af
repræsentantskabsmøder. Svaret har Per Henrik lagt på sin netavis. Der er ikke
kommet kommentarer fra nogen sider.

2. Henvendelse fra borgere og andre
Ad 2) Henvendelse fra kommunen vedr. høring om Folkehusenes fremtid. FU kan
ikke vurdere, hvorledes kommunens planer har indvirkning andre steder end i
Mårslet. Der er ikke planer om ændringer i Mårslet. Derfor har FU ikke afsendt
høringssvar, fordi vi grundlæggende er tilfredse med, hvorledes Folkehuset i Mårslet
fungerer. – FU har ansøgt hos kommunen om tilskud til fællesrådets arbejde –
Thorkild har sendt meddelelse på sociale medier om færdiggørelse af Tandervej.
Arbejdet er tænkt begyndt 8/4 og forventes færdiggjort 14/6 – FU regner med at
sende et par bestyrelsesmedlemmer til fællesrådsseminaret i Turbinehallen 27/5
kl.16.30 – 21.30. En detaljeret indbydelse kommer i løbet af maj.

3. Hjemmeside, bearbejdning, Thorkild
Ad 3) En borger tilbyder at se på en mulighed for at forbedre FU’s hjemmeside.
Borgeren inviteres til et fremtidigt formøde. Thorkild tager kontakt til borgeren.

4. Udvalget for Naturudvikling, bilag ligger i mappen
Ad 4) Orientering fra Udvalget for Naturudvikling, der arbejder videre med projektet.
Kommentarer er videresendt til projektets mailadresse.

pbv
Thorkild

Referat, FU-møde, d. 5. marts 2024

Dagsorden og referat bestyrelsesmøde

5/03 2024
kl. 18.30 – 21.00

Til stede: Poul – Pernille – Thorkild – Finn – Anette

Dagsorden:

1. Siden sidst
Ad 1) Repræsentskabsmøde blev afholdt med deltagelse af ca. halvdelen af
foreningerne. På et af de kommende møder skal vi drøfte afvikling af
repræsentantskabsmøder fremover. Antallet af fremmødte har sikkert flere
forklaringer og er ikke nødvendigvis udtryk for noget negativt. Det bør drøftes,
hvorledes tilknyttede personer til FU påskønnes for deres arbejde. FU fortsætter
med samme konstituering frem til næste repræsentantskabsmøde i 2025. Anders
fortsætter som formand, Jens som næstformand og Thorkild som sekretær.

2. Henvendelse fra borgere, Aarhus Kommune
Ad 2) Thorkild svarer Per Henrik på henvendelsen til FU

3. Repræsentantskabsmøde 2024
Ad 3) Se pkt. 1

4. a) Udvalg for naturudvikling kort; orientering om mulighed for at sende kommentarer til beplantningsplan/dispositionsplan, som kan ses på kommunens hjemmeside den 10. marts. Høringsfrist 2. April
Ad 4a) hjemmesiden er: www.aarhus.dk/nynatur. Finn fremviste foreløbig kort over
en sandsynlig placering af det kommende skovareal ved Vilhelmsborg, langs
Langballevej og op til Giber Å.

4. b) Kort referat af møde med Forvaltningen, Beder-Malling og Holme fællesråd. Eventuelle kommentarer fra FU til foreløbig placering af parkeringsplads.
Ad 4b) Det er vigtigt at lave en løsning til parkering for de forventede mange gæster,
så der måske kan laves en mere overordnet løsning, der også tager højde for
trafikken til Vilhelmsborg. Bedervej er ikke egnet til benyttelse, da den på halvdelen
af strækningen er smal, buet og hæmmet for udvidelse pga. træerne langs.
Trafikudvalget skal se på problematikken og komme med forslag til den mest
gunstige placering, når alle nuværende og fremtidige forhold tages i betragtning.
Anbefalingen skal være fremme senest, når der måtte komme en høringsrunde om
lokalplan

4. c) Arbejdsgruppe; Kommissorium for andel baseret skovrejsning (seneste
udgave). Bilag ligger i mappen, interne møder, 2024

Ad 4c) Papiret/bilaget i sin formulering blev ikke vedtaget. FU kan godt informere om
en gruppe af borgeres initiativ, men det fremlagte forslag om et underudvalg kan ikke forankres i et udvalg under FU. FU’s opgave er at være bindeled mellem borgere og politikere og kan derfor ikke være deltager i projekter, der har karakter af myndighedsopgaver. Finn vil alligevel forsøge at få omskrevet bilaget.

4. d) “Kulturruten”, orientering, møder.
Ad 4d) Finn har holdt møde med direktøren fra Moesgård Museum. Museet er
interesseret i at indgå i et samarbejde. Annette og Finn går ind i samarbejdet. Der
holdes møde i maj. Der bør indgå interaktive informationspunkter, så spadserende
kan få oplysninger om lokaliteter og områdets geografi, geologi og natur.

4. e) Fællesskab i midtbyen, orientering, Realdania.
Ad 4e) Der holdes møde med fremtidsforsker om, hvordan der i Mårslet med de
forskellige institutioner og foreninger kan skabes fællesskaber/cementering af
fællesskaber, og hvordan fællesskaber egentlig kan forstås. Aarhus Kommune har
udpeget nogle områder, hvor der kan skabes rekreative områder i Aarhus Kommune,
herunder Bomgårdshaven. For nuværende er vi ikke vidende om, hvornår et sådant
projekt kan realiseres.

5. Evt.
Ad 5) Poul har haft et møde vedr. ejerforhold på Præstegårdens hovedhus og
Borgerhuset. Forvaltningen kigger på, hvorledes et “mageskifte” evt. kan finde sted.
Der gemmer sig en del jura bag – Der arbejdes på en stiforbindelse fra Visbjergvej og
videre mod Hovstien. Der er ingen umiddelbar tidshorisont, men lodsejere langs
stien er inddraget i processen

pbv
Thorkild

Referat, Repræsentantskabsmøde, d. 27. februar 2024

Indkaldelse til alle medlemsgrupper og enkeltmedlemmer.

REPRÆSENTANTSKABSMØDE I MÅRSLET FÆLLESRÅD
TIRSDAG, DEN 27. FEBRUAR 2024 KL. 19.00
i Mårslet Skole, Testrupvej 4, 8320 MÅRSLET.

Endelig dagsorden jf. vedtægter:

1. Valg af dirigent
Ad 1) Jens Thomsen blev valgt, som konstaterede, at generalforsamlingen var lovlig
indkaldt

2. Valg af referent
Ad 2) Thorkild Tosti Clausen blev valgt

3. Godkendelse af stemmeberettigede repræsentanter samt valg af to stemmetællere
Ad 3) 11 foreninger var repræsenteret,altså i alt 22 stemmer

4. Aflæggelse af beretning om fællesrådets virke – herunder orientering om
borgerinddragelse i forbindelse med etablering af 300 ha natur

Ad 4) FU har månedlige møder. En række af møderne har koncentreret sig om
forberedelse af udvalgsarbejder, høringssvar fx omkring lokalplan 1161, udstykning
af Eskegården.Desuden har det fyldt en del at arbejde med naturudviklingsprojekt i
samarbejde med Aarhus Kommune. Desuden har FU forsøgt at forbedre
kommunikationen på fx Facebook og på hjemmesiden. Mårsletbladet får stor tak for
håndtering, administration, redaktion og udgivelse. FU er taknemmelig for den store
indsats, alle har ydet. Da bladet helst skal fortsætte i sin nuværende form, foreslår
FU at forhøje medlemskontingentet. FU må sikre, at referaterne kommer på
hjemmesiden hurtigst muligt. FU arbejder sammen med andre fællesråd på at få
lavet en for kommunens fælles platform. FU vil gerne finde et udvalg, der vil være
med til at undersøge og fremskynde en sådan platform. Byrådet har afsat midler via
oplandsudvalget, men arbejdet går desværre for langsomt, set fra vores synspunkt. –
Borgerinddragelse vedr. De 300 Ha natur tager sit udgangspunkt i Helhedsplanen og
en række borgermøder om Mårslets udvikling.Temaplanen er godkendt af Byrådet i
2022. Mårslet Fællesråd har nedsat et udvalg for naturudvikling i sommeren 2023. I
efteråret 2023 er der truffet aftale om den videre proces. Processen er tænkt at
forløbe frem til 2025. Det er ikke muligt inden for de 330 Ha at etablere
solcelleparker. 10. marts offentliggøres procesplan/skitse af kommunen. Der er
deadline for kommentarer 2. april. www.aarhus.dk/nynatur. Arbejdsgruppens
medlemmer udtrykker en stor tak for en meget positiv og konstruktiv dialog med
forvaltningens medarbejdere. I forbindelse med etablering af Giber Ringvej er der
fundet rester af en middelaldergård fra 1400-tallet. – FU understøtter en oprettet
stilling som fællesskabsudvikler. Stillingen er også finansieret af midler fra
oplandspuljen. Der skal skabes fx seniormiljøer, ungdomsmiljøer, skolesamarbejder,
dagtilbudssamarbejder, udvikling af den lokale klub, TMG, og øvrige lokale
samarbejder. Der er lavet meget fine tilbagemeldinger på de forskellige initiativer fra en række brugere. Oplandspuljens midler er i første omgang givet for 1 år. Beretningen godkendt.

5. Fremlæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse
Ad 5) Poul gennemgik regnskabet for FU’s virke. Godkendt. Ivan gennemgik regnskab for Mårsletbladet.

6. Godkendelse af budget samt fastsættelse af indmeldelsesgebyr og kontingent
Ad 6) Budget for Mårsbladet godkendt. Stor ros til Ivan for arbejdet med bladet og
bladets økonomi. Budget for FU’s virke godkendt.

7. Indkomne forslag – herunder forretningsudvalgets (FU) forslag til arbejdsområder i det kommende år:
a. Behandling af indkomne forslag:
1. Fælles kalender for Mårslets arrangementer, indsendt af
Robert Christensen, vedhæftet forslaget i fuld længde.
Ad 7 a1) Det bør undersøges, hvorvidt Mårslet.nu’s kalender skal tages
inanvendelse. I øjeblikket er der ikke arbejdsresurser i FU til at løfte den opgave.
Generalforsamlingen udtrykker støtte til, at FU søger efter en arbejdsresurse. FU
ønsker, at medier i og omkring Mårslet hjælper med at finde en medhjælp. FU
udtrykker bekymring omkring ansvarsområdet, når/hvis “ekstern” medarbejder får
adgang til et administrativt system. DEt undersøges, hvilke muligheder, der gives.

2. Kontingent forhøjelse med 100 kr, som ubeskåret går til at understøtte Mårslet Bladet, indsendt af FU.
Ad 7 a2) Kontingentforhøjelsen på 100 kr. bliver ikke aktuelt. Ivan og FU snakker
sammen om de fremtidige udsigter for bladets økonomi.
b. Mulig omlægning af Mårslet Fællesråds kommunikationskanaler, så
de i højere grad bygger på en fælles platform drevet af Aarhus
Kommune
Ad 7 b1) behandlet under beretning

8. Valg til forretningsudvalget (FU)
På valg til FU i 2024:
Bestyrelsesmedlemmer: Jens Thomsen, Anders Kjær, Thorkild T. Clausen. Alle tre genopstiller.

1.suppleant Kenneth Mansgaard – genopstiller
2. suppleant vakant

Ikke på valg i 2024: Finn Larsen, Pernille B. Fast, Anette Poulsen, Poul H. Poulsen

Hver medlemsgruppe har 2 stemmer og kan sende én eller to repræsentanter.

Enkeltmedlemmer har ikke stemmeret.

Ad 8) Jens, Anders og Thorkild blev genvalgt som bestyrelsesmedlemmer – Kenneth
blev genvalgt som 1. suppleant. 2.suppleant stadig vakant. Skulle der blive behov for
at supplere bemyndiges forretningsudvalget til at finde kandidater
9. Valg af revisor og revisorsuppleant for det kommende år
Ad 9) Genvalg

10. Eventuelt
Ad 10) Høring om støjhandlingsplan.Ligger på høringsportalen – Folkehusenes
eksistens med nuværende antal har været i spil. Emnet kommer i høring hurtigt og
med høringsfrist på 4 uger. Signalet om evt. lukning har skabt unødige bekymringer.
Se på høringsportalen. Rygter om sti langs Bedervej. Rygtet er der stadig, men der
er intet nyt. Det ville skulle være et kommunalt projekt, men i så fald skal der
formodentlig eksproprieres.

pgv
Thorkild

Referat, FU-møde, d. 6. februar 2024

Dagsorden og referat bestyrelsesmøde

6/02 2024
kl. 18.30 – 21.00

Til stede: Jens – Thorkild – Finn – Pernille (on-line)

1. Siden sidst
Ad 1) Finn og Jens var til formandsmøde vedr. fællesrådene. Nye vedtægter for
fællesrådssamarbejde. Der forventes et udkast på et standard sæt af
samarbejdsmåder. For få kom til orde på mødet. Der er stor forskel på fællesrådenes
udgangspunkt, hvor nogle ikke er i foreningsregi. Der blev også drøftet bymæssige
udviklingsområder. – Pernille har været til møde vedr. oplandspuljen. Bl.a. blev der
drøftet hvilke kriterier, der skal gælde for tildelingen af midler. Puljen rummer ca. 10
millioner pr. år i 10 år. Pernille sender bilag, der viser, hvilke indsatsområder, vi skal
satse på. – Finn har sendt forespørgsel til Real Dania om en hjælp til at afdække,
hvorledes man kan opbygge et “midtby-fællesskab”. Det er ikke klart, hvad der
forstås ved et sådant fællesskab.

2. Henvendelse fra borgere
Ad 2) Finn har svaret henvendelse om hegn ved Eskegårdsvej. Finn får Hans til at
indsætte i Mårsletbladet, som en service, hvorledes man kan henvende sig til Aarhus
Kommune med fx, hvis man har fundet huller i vejen. Det hedder Borgertip.

3. Drøftelse af forbud mod anvendelse af pesticider i Mårslet, Anette
Ad 3) Udsættes til næste møde

4. Udvalg for Naturudvikling:
a) Orientering fra udvalget, artikel til næste nummer af Mårslet bladet. Bilag.
b) Når skitsen til de 300 HA natur foreligger den 10. Marts, kan den ses
på kommunens hjemmeside. Kommentarer til skitsen sendes til
kommunens hjemmeside senest 2. April. Skal gerne formidles, gerne til
vores hjemmeside.
c) Arbejdsgruppe, Borgerdrevet, andelsbaseret skovrejsning. Bilag.

Ad 4a) Bilag fra udvalget sendes til Mårsletbladet.

Ad 4b) Udtalelser fra de deltagende bliver samlet i en oversigt, der viser spændet af
ønsker lige fra “ro” til cykel-cross-bane. Der kan indsendes kommentarer i
tidsrummet mellem 10. marts og frem til 2. april.

Ad 4c) Udsættes til senere

5. Præstebolig/borgerhus, Poul
Ad 5) Udsættes til næste møde

6. Regnskabsopgørelse 2023, bilag i “Interne Møder”, Økonomi
Ad 6) Regnskab modtaget fra Lars P. Jens kontakter Poul for at få orden på det, der
skal sendes ud.

7. Evt.
Ad 7) Repræsentantskabsmødet afholdes i D-afdelingen på Mårslet Skole

pbv
Thorkild

Referat, FU-møde, d. 2. januar 2024

Dagsorden og referat bestyrelsesmøde

2/01 2024
kl. 18.30 – 21.00

Til stede: Anders – Thorkild – Finn – Jens – Anette – Poul
Dagsorden:


1. Siden sidst
Ad 1) Der er stadig undersøgelser i gang med henblik på at benytte præsteboligen til
andet formål. Menighedsrådet vil gerne af med boligen. Imidlertid er der
vanskeligheder med overdragelse af ejendommen. Aarhus Kommune er i gang med
at forberede en bevarende lokalplan, der skal være færdig inden for et år. FU vil
gerne gå i dialog med bl.a. Menighedsråd om en anden anvendelse.

 

2. Henvendelse fra borgere
Ad 2) Formanden svarer Anders Sabro

 

3. Borgermøde om Eskegården og fastsættelse af høringssvar. Thorkild har
lavet udkast, og dette er sendt til bestyrelsesmedlemmer.
Ad 3) Thorkild laver høringssvar 2.0

 

4. Invitation til at deltage i den digitale dialog/platform om den nye
samarbejdsaftale mellem Aarhus Kommune og fællesrådene, Anders
Ad 4) Formandsmøde for fællesrådene 11. januar kl. 17 – 20, Karen Blixensgade,.
Infomøde om anvendelse af midler til infostandere 23. januar

 

5. Forberedelse af repræsentantskabsmøde i februar
Ad 5) Repræsentantskabsmøde d. 27. februar. Mødested tilgår. Opgaverne vedr.
afholdelse er givet på denne aftens møde. Thorkild laver deltagerliste til udfyldelse
på mødet.

 

6. Udvalgsarbejder
Ad 6) Møde i januar vedr. anvendelse af de tildelte midler til de 300 ha. Der er
overvejelser over, hvorledes der kan etableres en naturformidling, helst forankret
lokalt.

 

7. Evt.
Ad 7) FU drøftede en genoplivning af “Kulturruten”. Den kan fint blive inkorporeret i
det nuværende naturprojekt.

 

pbv
Thorkild

 

REPRÆSENTANTSKABSMØDE I MÅRSLET FÆLLESRÅD

Indkaldelse til alle medlemsgrupper og enkeltmedlemmer.

REPRÆSENTANTSKABSMØDE I MÅRSLET FÆLLESRÅD

TIRSDAG, DEN 27. FEBRUAR 2024 KL. 19.00

i Mårslet Skole, Testrupvej 4, 8320 MÅRSLET.

Endelig dagsorden jf. vedtægter:

1. Valg af dirigent

2. Valg af referent

3. Godkendelse af stemmeberettigede repræsentanter samt valg af to

stemmetællere

4. Aflæggelse af beretning om fællesrådets virke – herunder orientering om

borgerinddragelse i forbindelse med etablering af 300 ha natur.

5. Fremlæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse

6. Godkendelse af budget samt fastsættelse af indmeldelsesgebyr og

kontingent

7. Indkomne forslag – herunder forretningsudvalgets (FU) forslag til

arbejdsområder i det kommende år:

a. Behandling af indkomne forslag:

1. Fælles kalender for Mårslets arrangementer, indsendt af

Robert Christensen, vedhæftet forslaget i fuld længde.

2. Kontingent forhøjelse med 100 kr, som ubeskåret går til at

understøtte Mårslet Bladet, indsendt af FU.

b. Mulig omlægning af Mårslet Fællesråds kommunikationskanaler, så

de i højere grad bygger på en fælles platform drevet af Aarhus

Kommune

8. Valg til forretningsudvalget (FU)

9. Valg af revisor og revisorsuppleant for det kommende år

10. Eventuelt

På valg til FU i 2024:

Jens Thomsen, Anders Kjær, Thorkild T. Clausen samt 1. suppleant Kenneth

Mansgaard, 2. suppleant posten er pt. vakant

Ikke på valg til FU i 2024:

Finn Larsen, Pernille B. Fast, Anette Poulsen, Poul H Poulsen,

Forslag fra medlemsgrupper (pkt. 7) indsendes senest 20. februar til

fællesrådets mail: Maarsletfu@gmail.com

Den skriftlige beretning kan fra den 13. februar læses på www.maarslet.nu

Hver medlemsgruppe har 2 stemmer og kan sende én eller to repræsentanter.

Enkeltmedlemmer har ikke stemmeret.

MØDET ER ÅBENT FOR ALLE !!

OBS – indkaldelse og materiale til repræsentantskabsmødet fremsendes KUN

på mail og via web. Derfor beder vi medlemsforeningerne opdatere deres

mailadresser hos os, hvis kontaktpersonerne er skiftet.

MÅRSLET FÆLLESRÅD

Februar 2024

Robert Christensen <robertchristensen17@gmail.com>

søn. 18. feb., 11.59

til maarsletfu@gmail.com

Støtteforeningen TMG og TMG Banko har, synes vi selv, en god ide, som vi gerne

vil have I drøfter på jeres generalforsamling. Det handler om, at vi gerne vil

oprette en fælles kalender, hvor de forskellige foreninger i Fællesrådet kan

oprette opslag om deres arrangementer, så arrangementerne ikke kommer til at

overlappe hinanden, hvilket vil være lidt uheldigt. Løsningen er, at vi laver en

kalender, lige som Mårslet Multihal har til deres bookning af de forskellige

lokaler. Her kan foreningerne i Fællesrådet skrive opslag om, hvilke

arrangementer der er planlagt frem i tiden. Så kan man se et helt år frem, så

bliver det lettere at lave arrangementer der ikke overlapper hinanden. Man kan

samtidig lave en gruppe på Facebook som evt. kan hedde, Dette sker i Mårslet,

hvor kalenderen bliver tilgængelig for alle som er medlem af gruppen, men der

skal ikke kunne tilføjes noget på denne side. Tilføjelser skal kun kunne lade sig

gøre på FUs hjemmeside af de forskellige foreningers bestyrelser. Man kunne

også lave en side i Mårslet Bladet med månedens program, hvor der henvises til

det pågældende arrangement andet sted i bladet. Jeg kan desværre ikke deltage i

jeres generalforsamling, da det falder sammen med vores bankoaften.

Men jeg håber at I får en god generalforsamling, og håber på at I synes godt om

vores forslag, der må behandles under indkomne forslag.

Med venlig hilsen

Formand Robert Christensen

Tlf. 23716043 Mail. robertchristensen17@gmail.com

Referat, FU-møde, d. 5. december 2023

Dagsorden og referat

bestyrelsesmøde
5/12 2023
kl. 18.30 – 21.00

Til stede: Pernille – Thorkild – Jens – 1. Siden sidst Ad 1) Julehilsen fra Teknik og Miljø, Vejanlæg – Formandsmøde for fællesrådene d. 11. januar – Fællesmøde om oplands-puljen 23. januar i Lyngby Menighedshus kl. 18-21. Infoskærm opsættes som forsøg i Kolt-Hasselager. – Der regnes med en fællesskabsudvikler via oplandspuljen – Studentermedarbejder med 5 timer om måned er tilknyttet projekt Naturudvikling(de 300 Ha)

2. Henvendelse fra borgere Ad 2) Intet

3. Fra Trafikudvalget Ad 3) Referat fra seneste møde ligger i Drev. Thorkild overvejer at supplere antallet af udvalgsmedlemmer.

4. Borgermøde om Eskegården, Høringsperiode 30. november 2023 til 1. februar 2024 – hvem har mulighed for at deltage, så vi er velorienterede og efterfølgende kan beslutte evt. høringssvar. Ad 4) Thorkild laver høringssvar, rundsender det til FU inden mødet d. 2. januar, hvor det drøftes på mødet. Pernille informerer om borgermødet på hjemmesiden og Facebook.

5. Invitation til at deltage i den digitale dialog/platform om den nye samarbejdsaftale mellem Aarhus Kommune og fællesrådene, Anders Ad 5) Punktet udsættes

6. Skal vi lukke for mailindgang fra hjemmesiden midlertidigt, indtil vi har fundet en løsning på filtrering? Ad 6) Ja, det skal lukkes hurtigst muligt

7. Det nærmer sig, at vi igen skal søge tilskud fra Aarhus Kommune. Kan du hjælpe, Poul? Ad 7) Ja, Poul søger tilskud

8. Evt Ad 8) Intet

Kom til borgermøde om lokalplan 1161 og boligområde ved Eskegården

Aarhus kommune afholder borgermøde om lokalplan 1161 ang. boligområdet ved Eskegården
Praktisk info
❇️Dato: 14.12.23
❇️Tidsrum: 17.00 – 18.30
❇️Sted: Mårslet Skole – D-huset, Adresse, Testrupvej 4, 8320 Mårslet
❇️Mødet omhandler:
Orienterende borgermøde om lokalplan for boligområde ved Eskegårdsvej i Mårslet
Invitationstekst
Formålet med borgermødet er, at Aarhus Kommune vil informere om lokalplanforslaget. På mødet kan du stille spørgsmål til projektet og processen. Vi vil også informere om, hvordan du indsender et høringssvar til lokalplanen, så du kan sikre din stemme i udviklingen af dit lokalområde.
Lokalplanen giver mulighed for et nyt boligområde ved “Eskegården” med 42 dobbelthuse og rækkehuse. Der kan også etableres en ny adgangsvej til boligerne fra Bedervej. Områderne omkring vejen bliver samtidig opgraderet med ny beplantning og stier, så man kan færdes op igennem området i et sammenhængende grønt, rekreativt område.
❇️Program
-Velkomst
-Lokalplanprocessen og borgerinddragelsen
-Præsentation af projektet
-Spørgsmål/svar
-Afrunding
❇️ Forslag til Lokalplan nr. 1161 – Boligområde ved Eskegårdsvej i Mårslet
Åben indtil d. 1/2 2024

Kom til borgermøde om udvikling af 300 hektar ny natur omkring Vilhelmsborg

🌱🌳 Kom til borgermøde om udvikling af 300 hektar ny natur omkring Vilhelmsborg og mød bonderøven: Frank Erichsen der vil holde oplæg🌿
 
Praktisk info
  • tid: den. 15. november kl. 18.30-21.30
  • sted:  Skolehallen (den store hal)
  • tilmelding: via scanning af QR kode på plakaten eller via dette link: https://aarhus.dk/nynatur
  • Program:
    • Velkomst ved Fællesrådets formand Anders Kjær
    • Gennemgang af projektet og indkomne forslag
    • Oplæg v. Frank Erichsen om naturgenopretning
    • Workshop
  • Entre: Gratis
  • På mødet vil der være kaffe/the og kage
Vi håber og se dig til mødet 🌿, så vi sammen kan udvikle naturen.
 
Mvh
Mårslet fællesråd og Aarhus Kommune
 
Kan være et billede af 1 person, landkort og tekst, der siger "Faellesrad og Aarhus Kommune inviterer alle interesserede til borgermoder om 300 hektar ny natur NATURGENOPRETNING 15. november 18.30- 21.30 Multihallen, Märslet Faellesrád og Aarhus Kommune fholder ialt tre borgermoder. Pả alle moder vil kommunen gennemgá omrăderne, der vil vaere workshops og oplaeg fra eksterne eksperter de enkelte temaer. Scan QR-koden for laese mere og tilmelde dig de enkelte borgermoder. aarhus.dk/nynatur Co-funded by the uropean Union Biodiverse Interreg Cities North Sea TEKNIK MILJO"

Referat, FU-møde, d. 7. november 2023

Dagsorden og referat 

bestyrelsesmøde 

7/11 2023 

kl. 18.30 – 21.00 

Dagsorden og referat bestyrelsesmøde

Til stede: Pernille, Poul, Thorkild, Anette, Finn

1. Siden sidst, herunder henvendelse fra borgere

Opfordring fra Teknik og Miljø til at deltage i en årskonference for klimaindsatsen i Aarhus Kommune. Den afvikles 30. november. Der er tilmelding på link. Konferencen er forbeholdt medlemmer af fællesråd. Samarbejds-digital-platform er udvidet med to rubrikker. Indholdet på platformen diskuteres på decembermødet – Henvendelse om at etablere en kalender i Mårsletbladet. Fællesrådet har vanskeligt ved at se, hvorledes og af hvem en sådan skal administreres, idet den formodentlig vil blive meget omfangsrig, og i givet fald ville den skulle begrænses aftalt af et udvalg. Forslaget synes umiddelbart at være en god ide, men kan ikke varetages af Fællesrådet. Thorkild svarer på henvendelsen.

Trafikudvalget har fået henvendelser om en farlig situation ved cykelstiens krydsning med udkørsel fra Hørretvænget. Herudover ønsker borgere på Nymarksvej mellem bro over Giber Ringvej og Nymarks Allé. Trafikudvalget afholder møde sidst i november.

2. Borgermøder 15. november, Naturudvikling i og omkring Mårslet og 14. december, Eskegården.

Den store hal ved skolen danner rammen om borgermødet d.15. november. – I skrivende stund er det usikkert, hvorvidt borgermødet d. 14. december bliver på dagen eller udskydes. Forvaltningen har dags dato ikke fremsendt forslag til byrådet. Programmet for aftenen bliver lagt på hjemmesiden.

3. Invitation til at deltage i den digitale dialog/platform om den nye samarbejdsaftale mellem Aarhus Kommune og fællesrådene, Anders

Udsættes til næste møde.Input til fællesråds-seminar er tidligere sendt af Anders

4. Hvornår er FU’s medlemmer inhabile, og hvor er grænsen for private initiativer og FU’s deltagelse?, Thorkild

Thorkild beder Kenneth fjerne dokumentet på hjemmesiden om Eskegården. Høringssvar samles under en rubrik på hjemmesiden. Finn samler høringssvar.

5. Ansøgning fra Menighedsrådet om nedrivning af præsteboligen

Poul har talt med formand for menighedsrådet. Menighedsrådet vil og kan ikke finansiere præsteboligen. Fællesrådet ønsker at invitere menighedsrådet til en drøftelse om en fremtidig alternativ anvendelse. Finn og Poul henvender sig til menighedsrådet om et møde.

6. Evt.

Thorkild henvender sig til Anders om formularen, der giver rigtig mange spam i vores indbakke.

pfuv

Thorkild